Foreningen
Danske Udviklingsparker har som forening til formål, at fremme synliggørelsen af og forståelsen for mulighederne i udviklingsparkerne, skabe et fagligt/socialt netværk udviklingsparkerne imellem, søge politisk indflydelse og internationale samarbejdspartnere.

Med andre ord er det DU's hensigt, at være en aktør i dansk erhvervspolitik, samt at øge samarbejdet, erfarings- og idéudvekslingen foreningens medlemmer imellem.
Foreningen har som sit kerneområde gennem samarbejdet mellem udviklingsparkerne, at højne kvaliteten af det arbejde vi udfører i det daglige. Fremtidens udfordringer til danske virksomheder forudsætter et internationalt højt niveau. Dette behov skal udviklingsparkerne kunne matche, en udfordring, der kan styrkes gennem samarbejde.

Med erfaringsudveksling, workshops, udveksling af viden med internationale samarbejdspartnere, vil det samlede udbud i Danmark sikre fremtidens udfordring.
Foreningen har samtidig også set det som sin mission at involvere andre typer af væksthuse i sit arbejde f.eks. iværksættermiljøer, rugekasser, innovationscentre mv.

Udveksling af viden, udenlands rejser til udviklingsparker, kompetenceudvikling etc. er emner der er centrale for foreningens aktivitet.
Formålet er løbende at kunne højne kvaliteten af den enkelte udviklingsparks udbud.
Til hjælp for at realisere dette mål afholder vi ERFA-møder, 4 gange om året og afholder desuden ½ årsmøde og generalforsamling, samt foretager en ekskursion hvert år til relevante parker udenfor Danmark.
På ERFA-møderne mødes lederne og personale af central betydning for driften af den enkelte park.

Udviklingsparkerne i Danmark er kendetegnet ved, at have forskellige nicher og tilgange til iværksættervirksomhederne. Dette er både en styrke og en svaghed. Styrken består i at kunne inspirere og blive inspireret af andre medlemmers aktiviteter og nye tiltag. Svagheden er at benchmarking / sammenligning med andre parker ind imellem er en udfordring alt afhængig af hvor forskellig ens egen park er i forhold til den eller dem man vil benchmarke sig med.
Hvert ERFA-møde forgår på skift mellem alle parkerne i Danmark. Hver gang foregår der en introduktion til den enkelte parks baggrund, grundlag, økonomi, udbud og fysiske faciliteter. Endvidere behandles et centralt emne med ekstern foredragsholder.
PDF Udskriv Email
Erfamøde
01-06-2012
Årsmøde
19-04-2012